Antimobbestrategi
BORGERSKOLEN MOD MOBNING
Til forældre, børn og medarbejdere
Udarbejdet: BORGERSKOLEN 2017
Definition af mobning
”Mobning er en gruppes systematiske forfølgelse eller udelukkelse af en enkelt person på et sted, hvor denne person er tvunget til at opholde sig.”
Kilde: Helle Rabøl Hansen: Grundbog mod mobning, Gyldendals Lærerbibliotek 2005
Mobning indebærer en ubalance i magtforholdet mellem den/dem, der mobber og den, der bliver mobbet. Mobning handler om at udstille og udskille og det er ikke kun begrænset til skolegården, men kan foregå døgnet rundt. Det er lettere at mobbe, når man ikke står ansigt til ansigt, og afsenderen kan være anonym. Sproget kan virke meget hårdere, når kropssproget mangler, og det er nemt at misforstå hinanden.
Der findes dog episoder, som ofte bliver forvekslet med mobning:
1. Konflikt
En konflikt handler om en uenighed, en uoverensstemmelse eller en konkret anspændt episode med to eller flere personer eller grupper. I modsætning til mobning er magtforholdet mellem de involverede generelt lige. I mobningstilfælde er der en klar ubalance i forholdet – mobning er ikke en konflikt, og derfor egner konfliktløsningsmetoder sig ikke i tilfælde af mobning.
2. Drilleri
Drilleri er bemærkninger, råb eller handlinger, der har karakter af tilfældighed og spontanitet. Det er typisk en enkeltstående handling, der bl.a. kan handle om at afprøve grænser eller være et forsøg på at skabe kontakt. Drillerier kan godt være hårde, men hensigten er ikke eksklusion fra fællesskabet.
3. Generende drillerier
En gråzone mellem drilleri og mobning. Når drillerier mister karakter af tilfældighed, og magtbalancen mellem parterne langsomt bliver forrykket, kan det være et varsel om mobning.
Uanset om det er mobning, konflikt eller drilleri, tager vi på Borgerskolen altid barnets oplevelse alvorligt og handler derefter.
Til børnene på Borgerskolen
Det er svært at tale om mobning:
• Man er bange for at blive mobbet endnu mere.
• Man vil ikke være en sladrehank.
• Man vil ikke bekymre sine forældre.
• Man skammer sig over ikke at kunne klare sig selv.
• Man føler sig skyldig.
Men hvis du bliver mobbet, er du nødt til at fortælle om det. Der er altid nogen, der kan hjælpe dig - dine forældre, dine lærere eller pædagoger, skolelederen eller en anden voksen, som du har tillid til.
Du er bare nødt til at fortælle om problemet, før de kan hjælpe dig!
Gode råd til alle børn:
• Lad være med at medvirke til mobning.
• Lad være med at iagttage mobning uden at gøre noget. Du kan altid fortælle en voksen på Borgerskolen om det.
Til forældrene på Borgerskolen
Hvad kan jeg gøre, hvis mit barn er udsat for mobning?
• Notér konkrete episoder: Hvem, hvor, hvornår, hvordan.
• Kontakt omgående skolen angående problemet, så I sammen kan tage stilling til det videre forløb og hvordan forældre til de andre involverede skal kontaktes.
• Få emnet taget op på et forældremøde.
Hvad hvis mit barn mobber andre?
• Undgå trusler overfor dit barn.
• Fokusér på mobningen - ikke barnet.
• Undgå at påføre dit barn skyldfølelse, men hjælp barnet til at føle sig ansvarligt.
• Få barnet med i forslag til at få mobningen stoppet.
Gode råd til alle forældre:
• Hold hovedet koldt, og undgå at overreagere.
• Forklar klart og tydeligt, at det ikke er i orden at blive mobbet eller mobbe andre.
Borgerskolens rolle
Hvad gør vi, når mobning er en realitet?
I almendelen på Borgerskolen holder klasseteamet og læringsmiljøkoordinatoren et møde og udarbejder en handleplan for at stoppe mobningen omgående.
Indsatsen i klassen mod mobning vil være forskellig alt efter problematikkens karakter. Handleplanen kan fx indeholde følgende:
• Samtale med de involverede børn
• Samtale med de involverede forældre
• Orientering af børn og forældre
• Forældremøde for hele eller dele af klassen
• Børnemøde med alle børnene i klassen eller dele af klassen
• Inddragelse af læringsmiljøteamet
• Inddragelse af ledelsen
• Inddragelse af PPR
• Opfølgning på indsatsen
I gruppeordningen samarbejder hele teamet omkring gruppen og iværksætter relevant indsats. Dette kan fx være:
• Samtale med de involverede børn
• Samtale med de involverede forældre
• Orientering af børn og forældre
• Børnemøde med alle børnene i klassen eller dele af klassen
• Inddragelse af ledelsen
• Inddragelse af PPR
• Opfølgning på indsatsen
