---
title: "Et godt skole-hjem-samarbejde"
description: "Fælles om et stærkere forældresamarbejde"
date: "2024-12-09"
created: "2024-12-09"
---

[Hjem](https://borgerskolen.htk.dk/)

                    [Forældre](https://borgerskolen.htk.dk/foraeldre)

                [Et godt skole-hjem-samarbejde](https://borgerskolen.htk.dk/foraeldre/et-godt-skole-hjem-samarbejde)

# Et godt skole-hjem-samarbejde

Fælles om et stærkere forældresamarbejde.

Skolebestyrelsen har udarbejdet nedenstående punkter som hjælp og guidelines til, hvordan
skole/hjem-samarbejdet kan styrkes i alle klasser.
Kontakt gerneskole bestyrelsen ved behov.

##
Kontaktforældrenes rolle

Kontaktforældrene vælges blandt klassens forældre ved skoleårets første forældremøde.
Fra skolens side opfordres det til at en kontaktforældregruppe ikke er på mere end 3-5 stk.
Skolebestyrelsen opfordrer også til, at man prøver at sikre, at der sidder forældre til både
drenge og piger i kontaktforældregruppen.

Kontaktforældrenes rolle er at bistå til den gode og positive kontakt til klasselæreren og
skolen. De er også med til at sikre den gode dialog mellem skolen og klassens forældre. De
har pligt til at videregive informationer til alle forældre i klassen.

Kontaktforældrene bør arbejde på at planlægge aktiviteter der styrker elevernes sociale
trivsel og forældrenes sammenhold og samarbejde. Dette arbejde kan også varetages af et
festudvalg eller uddelegeres til andre forældre. Kontaktforældrene behøver ikke være
dem, der står for afholdelsen.

Kontaktforældrene opfordres til at sikre, at en eller flere forældre i klassen har sat sig
grundigt ind i Aula, der er skolens primære kommunikationsforum, således at de kan
hjælpe andre forældre i klassen - såfremt der er et behov.

På Borgerskolen arbejder vi med forældreaftaler, og det kan være kontaktforældrenes rolle
at tage disse op til diskussion på et forældremøde en gang om året. Det er
kontaktforældrenes opgave i samarbejde med klassens personale at sikre, at
forældreaftalerne opdateres årligt.

Hvis klassen beslutter sig for at oprette en klassekasse kan det være kontaktforældrenes
opgave at sørge for dette samt at administrere denne. Det er frivilligt om man ønsker at
deltage i klassekassen, også selvom der i klassen er truffet aftale om, at der skal være en
klassekasse.

Kontaktforældrene har forud for forældremøderne en dialog med klassens personale om
hvad der skal foregå samt formidle eventuelle punkter, som kontaktforældrene ønsker
rejst på selve mødet.

I den gode dialogs navn er det kontaktforældrenes opgave at sikre, at der kommer et
referat ud efter forældremøderne.

 Revideret af bestyrelsen maj 2019.

## Læs også om

###

                                    10 principper for forældresamarbejde

”10 principper for forældresamarbejdet” sætter en fælles retning for et styrket forældresamarbejde i Høje-Taastrup Kommune.

Dialogværktøjet her skal sætte gang i drøftelser og beslutninger på daginstitutioner, skoler, SFO’er og klubber om at udvikle forældresamar­bejdet.

[Læs 10 principper for forældresamarbejde](https://www.htk.dk/borger/dagtilbud-og-skole/dagtilbud/10-principper-for-foraeldresamarbejde)
